Rolex Submariner – det perfekte dykkerur
I 1954 blev det første Submariner vist frem på Basel Watch Fair. Det første dykkerur, der var vandtæt til 100m. Et ur der ikke alene var funktionelt, men også elegant. Især kendt for at blive båret af Sean Connery og Roger Moore, da de spillede James Bond. I dag er Submariner en sand klassiker, der i takt med udviklingen er blevet forbedret på flere punkter. I dag er en Submariner vandtæt til 300m, har ridsefrit keramisk indlæg, lume i skive og visere, samt massiv lænke og lås med glidelock, der gør det muligt hurtigt at justere lænken uden værktøj. Urværkerne 3130 (uden dato) og 3132 (med dato) er begge automatiske med 48 timers gangreserve. En Submariner Date kan købes i stål, gult guld, hvidguld og en kombi mellem stål og gult guld. Submariner uden dato produceres stadig kun i stål. Ønsker du at købe et brugt Rolex Submariner i god stand, så har SeUr altid flere på lager.
Rolex Cosmograph Daytona – Den ultimative kronograf
I 1962 blev Rolex tidstagere på Daytona International Speedway og til at markere dette kom Rolex Cosmograph reference 6239 i 1963. Dette blev starten på det ur vi i dag kender som Daytona. Urets udvikling kan deles op i 3 faser. Fra 1963 til 1988 med 4 cifrede referencer med modificerede manuelle Valjoux urværker, 1988 til 2000 med 5 cifrede referencer med automatiske Zenith urværker, 2000 til i dag med 6 cifrede referencer med automatiske inhouse urværker. I dag har referencen 116500LN inhouse urværk 4130 med 70 timers gangreserve, præcision på +/- 2 sek og vandtæthed til 100m. Yderligere har denne reference fået en keramisk ridsefri krans, der øger holdbarheden og giver et sporty look. Rolex Daytona kan købes i flere metaller. I stål, two tone i gult guld/stål, gult guld, rosa guld, hvidguld, platin. Den kan også købes med en gummirem kaldet Oysterflex, som er en gummirem med en core af titanium. Denne udgave fås i gult guld, rosaguld og hvidguld. Alle med keramisk krans. Ønsker du at købe et brugt Daytona i flot stand, så har SeUr altid flere på lager.
Rolex Datejust – en tidsløs klassiker
Rolex Datejust har historie tilbage til 1945, hvor det var det første armbåndsur med automatisk værk med dato. I dag fås Datejust i mange størrelser fra 28mm til 41mm med et stort udvalg af skiver og variationer i materialer. Hos SeUr sælger vi primært Datejust 36, Datejust II og Datejust 41. Dette er modeller der egner sig både til mænd og kvinder og har bevist sig som fornuftige investeringer. De fås med oysterlænke eller den klassiske jubilee lænke. Uret er sporty og elegant. Vi har altid et bredt udvalg af disse modeller. Finder du ikke det Datejust du søger, så kontakt os, så hjælper vi dig med at finde dit drømmeur.
Rolex Milgauss – kan modstå magnetiske påvirkninger
I 1954 kom første Rolex Milgauss på markedet. Ref 6541. Den lignede mest en Submariner bortset fra sekundviseren formet som et lyn. Navnet Milgauss er sammensat af det franske Mille, som betyder 1000 og Gauss, som er en enhed for magnetisk feltstyrke. Uret kan modstå 1000 gauss. Modellen har aldrig været ligeså populær som fx Submarineren, men pga af den lavere efterspørgsel, er der ikke så mange af de gamle referencer i markedet, hvilket har gjort dem meget eftertragtet blandt samlere. Rolex Milgauss udgik i 1988 og blev relanceret i 2007. I dag kan du købe Milgauss med mat sort skive eller en smuk blå sunburst-skive. Begge med den genkendelige sekundviser formet som et i lyn i orange. Urværket 3131 yder gangreserve på 48 timer. Vandtæthed til 100m.
Rolex Sea-Dweller – for professionelle dykkere
Behovet hos professionelle dykkere gav anledning til udviklingen af Rolex Sea-Dweller. Det første blev lanceret i 1967, ref 1665 og var vandtæt til 610m. I dag er en Sea-Dweller vandtæt til 1220m og en Sea-Dweller DEEPSEA til 3900m. Ref 1665 blev først tilgængelig for offentligheden i 1971, da Rolex havde lidt udfordringer med patentet på deres heliumescape. Denne ventil sidder på siden af kassen på en Sea-Dweller. Den er nødvendig, da der under dybhavsdyk bruges en iltblanding med helium. Helium trænger ind alle vegne, selv gennem pakningerne på en Sea-Dweller. Derfor er der brug for en ventil, så helium naturligt kan forlade urkassen, når trykket bliver for stort. Uden denne ventil ville uret blive ødelagt indefra. Den aktuelle Sea-Dweller, ref 126600, adskiller sig fra sine forgængere, da den måler 43mm og har forstørrelse på datoen. Ønsker du at købe et brugt Rolex Sea-Dweller, så har SeUr det ofte på lager, da det er en af vores absolutte favoritter.
Rolex Day-Date – Præsidenten
Rolex Day-Date blev første gang lanceret i 1956. Den havde flere innovative funktioner for tiden, som dato- og dag skrevet i sit fulde, hvorfra modellen fik sit navn. Day-Date blev til flagskibsmodellen for Rolex. Den populære udgave i 18-karat guld kaldes ‘Præsidenten’ efter at være blevet båret af nogle af de mest berømte og dygtige ledere, inklusiv flere amerikanske præsidenter. Den laves også i rosa guld, hvidguld og platin. Rolex er især kendt for sine tool watches, altså ure lavet til et specifikt formål, hvor Day-Date er mere et dress ur. Den originale model kom i to referencer, 6510 og 6511. Begge indeholdt automatiske værker og vandtæthed op til 50 meter. Rolex har forbedret uret flere gange og det var den første model til at modtage det eftertragtede COSC certificering og en vandtæthed til 100 meter. I 1990’erne introducerede Rolex dobbelt quickset-funktionen i Day-Date ref. 18238. Denne funktion gør det muligt at indstille dag, dato og klokkeslæt uafhængigt. I dag er Day-Date fortsat en af de mest populære modeller fra Rolex. Rolex har siden forbedret uret på flere punkter og samtidig bevaret det samme æstetiske udtryk. I dag kan Day-Date købes i 36mm og i 40mm. Urværket 3255 er automatisk med en præcision på +/- 2 sekunder og en gangreserve på 70 timer. Day-Date har en rig historie og er for mange det ultimative dress ur.
Rolex GMT-Master – hjælper dig med at holde styr på flere tidszoner
Rolex GMT-Master blev første gang lanceret i 1954. Uret blev lavet i samarbejde med Pan American Airways, da det skulle hjælpe piloterne med at holde styr på flere tidszoner, imens de navigerede rundt på de lange flyrejser. GMT står for Greenwich Mean Time, også kendt som Coordinated Universal Time. I 1980’erne lancerede Rolex deres forbedrede udgave GMT-Master II, som havde quickset på timeviseren. Denne funktion gav mulighed for at justere timeviseren hurtigt uden at stoppe værket (sekunder og minutter). I 2007 introducerede Rolex en ny udgave af GMT-Master II med flere forbedringer. Keramisk indlæg, større kasse i 904L stål, samt massiv lænke med polerede midterled og en ny lås med easylink, som gav mulighed for en hurtig tilpasning af lænken på 5mm, samt værket 3186, som også findes i få eksemplarer af de seneste modeller af referencen 16710. I 2013 kom den meget omtalte udgave kaldet Batman, hvor indlægget er sort og blåt. I 2014 kom den også med rødt og blåt indlæg, dog kun i hvidguld. I dag produceres GMT-Master II med det forbedrede værke 3285 og i mange materialer. Stål, rosaguld/stål, rosaguld og hvidguld. I stål produceres de i dag med jubilee lænke og du har valget mellem blå/sort eller rød/blå. Begge modeller i stål er meget eftertragtede i hele verdenen og der er derfor lange ventelister alle vegne.